Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Saltum Strandpark, afholdt den 30. april 2016 kl. 1000 i Caféen - Jambo Feriepark:
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens
beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
- Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
- Forslag fra bestyrelsen
- Forslag fra medlemmer
- Fastlæggelse af kontingent
- Valg
af 2 bestyrelsesmedlemmer (Flemming og Peer er på valg)
- Valg af suppleant til bestyrelsen (Flemming Gregersen er på valg)
- Valg af bilagskontrollant
- Forslag til ændring af vedtægterne.
- Evt.
1.
Valg af dirigent:
Flemming Gregersen blev valgt.
Han konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og gennemgik kort dagsordenen
2.
Bestyrelsens beretning ved Flemming
Pedersen.
Beretningen vedlægges.
Beretningen blev godkendt.
3.
Regnskab.
Karsten Gaaej fremlagde regnskabet for 2015.
Der har været et underskud på 11.498,98
kr. Indtægter på 87.000,34 kr. og udgifter på 98.499,32 kr,
Formuen er 235.478,52 kr. hvoraf 209.838,99 kr. står på fastrentekonto, der har givet 4.114,49 kr. i rente.
Bindingsperioden på fastrentekontoen udløber
i år. Der forhandles med Sparekassen om en ny bindingsperiode. Renten er p.t. uvis.
Den seneste kontingentnedsættelse til 600 kr. er nu slået helt igennem.
Underskuddet kan direkte henføres til den store udgift på
33.201,75 kr., som det kostede at få lagt grus på alle veje.
Thorkild Kristensen, Koral Rev 1, syntes at det var mange penge.
Karsten oplyste at det også kun sker hvert 4-5. år.
På forespørgsel oplyste
han endvidere at det SLET ikke ville være billigere at lade banken opkræve kontingent.
Regnskabet blev herefter godkendt.
4.
Forslag fra bestyrelsen:
Ingen.
5.
Forslag
fra medlemmerne:
Ingen.
6.
Kontingent.
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på 600 kr.
Forslaget blev vedtaget.
7.
Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer:
Flemming Pedersen oplyste at Michael Holst fra d.d. har valgt at trække sig fra bestyrelsen. Flemming Gregersen er som suppleant indtrådt i hans plads.
Flemming Pedersen og Peer Vestenbæk blev genvalgt
for 2 år.
8.
Valg af suppleant:
Som ny suppleant blev Poul Fisker, Havmandens Vej 24, valgt for 1 år.
9.
Valg af bilagskontrollant:
John Chr. Larsen
blev genvalgt for 1 år.
10.
Forslag til ændring af vedtægterne.
Karsten henviste til det udsendte forslag med bemærkninger og gennemgik forslaget.
Forsamlingen havde ingen bemærkninger
til forslaget, som derpå blev vedtaget med 38 stemmer for og ingen imod.
Da under halvdelen af medlemmerne var til stede, skal forslaget genfremsættes på den ekstraordinære generalforsamling den 8. maj kl. 0930. Her vil forslaget
kunne vedtages med 2/3 af stemmerne – uanset antallet af fremmødte.
11.
Eventuelt.
Der blev fra flere rejst spørgsmål ved lokalets egnethed – med ca. 60 fremmødte.
Bestyrelsen ser på sagen – evt. med en anden bordopstilling.
Ordningen med flisning fik som sædvanlig megen ros.
Jørn Thomsen, Havmandens vej 20, Rejste spørgsmålet om vand på grundene
og påpegede, at navnlig 8 grunde i hans område havde været plaget. Han mente at der burde drænes.
Sonja Gregersen påpegede, at det har været generelt for hele området med vand på grundene. Selv på
Vikingebanke har der været oversvømmet, hvilket ikke er sket før.
Flemming Pedersen påpegede at problemet var generelt og ikke bare indskrænkede sig til vores område. Hvis Ryå er oversvømmet, kan vores
grøfter være nok så gode, men vandet kan ikke komme væk.
Bjarne Engelst efterlyste et kort over grøfternes videre forløb mod Ryå og tilbød at gå langs dem for at finde spærringer.
Peer
Vestenbæk oplyste at et sådant kort nok fandtes hos kommunen. Endvidere havde foreningen for år tilbage brugt mange penge på tilbud om et afvandingsprojekt. Det ville dengang have kostet ca. 1 million og involverede en pumpestation.
Konklusionen blev at Bestyrelsen undersøger om der er forhindringer på vandets vej væk fra området.
Bjarne Engelst foreslog at vejene blev raspet og høvlet, så der blev fald til siderne.
Flemming Pedersen oplyste at det ville ske inden sommer. Forudsætningen har været at der kom mere grus på vejene, hvilket nu er sket.
Det blev foreslået at birketræerne langs Sydvestpassagen blev kappet
ned.
Bestyrelsen vil overveje. Fældning kommer ikke på tale, idet birke optager voldsomt meget vand fra undergrunden.
Flemming Pedersen refererede en mail, han havde fået om etablering af rundboldbane eller lignende
– måske bålplads på Fællesarealet mod vest.
Forsamlingen var positiv, men var opmærksom på de mulige omkostninger. Området er meget ujævnt og et anlæg skal i givet fald også vedligeholdes.
Bål i området er ikke ønskeligt.
Bestyrelsen arbejder videre med forslaget.
Formanden takkede for fremmødet og for god ro og orden.
Kassereren lod derpå fadøl udskænke.
Poul Nørgaard
sekretær