Årsberetning 2008. Bestyrelsesmøder: Vi har i året afholdt 4 bestyrelsesmøder i grundejerforeningen. Der udarbejdes et referat af hvert bestyrelsesmøde som vi lægger ind på vores hjemmeside,
her kan I se hvad vi har foretaget os på møderne. Hjemmeside: Prøv i øvrigt at gå ind og se på hjemmesiden der er del oplysninger som måske kan have interesse,
vedtægter og love mv. Ny kommune og ny affaldsløsning: Vi er kommet i Jammerbugt Kommune, det er jo de 4 mindre kommuner, Pandrup, Brovst,
Fjerritslev og Åbybro Kommuner. De havde før sammenlægningen haft 4 forskellige renovationssystemer, de er nu sammenkørt i en og samme samlet affaldsløsning for hele kommunen. Der er en hjemmeside der
hedder www.jammerbugt.dk/affald her er affaldshåndbogen i hele sin udstrækning, prøv at gå ind og se på ordningen der.
Jeg kan kort berette at i sommerhusområdet bliver der hentet affald fra 1. April til 30. september, derudover efter skolernes vinterferie, påskeferie, efterårsferie og juleferie. Hvis der er tilmeldt en vinterordning vil der
derudover blive hentet affald hver anden uge i tidsrummet 1. Oktober til 30. Marts. Vi kan få en større affaldscontainer hvis ønske og hvis fritidshuset er over 90 m2 får vi automatisk en container på 360 liter, der kan søges
om undtagelse for container ordningen hvis huset ikke udlejes. Vi skal sortere vores affald, dvs papir, glas og flasker skal afleveres i boblerne ved vores indfaldsveje til sommerhusene, for vores vedkommende ved Saltum Strand camping. Storskraldordningen
er afskaffet, dvs at vi selv skal bortskaffe storskrald og farligt affald til genbrugspladserne for vores vedkommende er det Udholm affaldscenter Pitagervej 2 Moseby. Den er også åben om lørdagene. Det er blevet forbudt at afbrænde
haveaffald på vores grunde, dvs et reelt afbrændingsforbud, så vi er nødt til af fjerne det fra grunden og køre det til Udholm, eller aftale med entreprenør om evt at flise det, det er der flere der gør i landsdelen.
Jeg synes at vi er gode til at holde vores fritidshuse og grunde i god vedligeholdt stand, det ser fint ud i vores område, det skal vi blive ved med, skal vi ikke aftale at vi hver især rydder affald på vores grunde
og ud til midten af vores veje, så skulle der ikke komme til at ligge noget i området. Vejene: Vejene er blevet vedligeholdt efter behov.
Hvis I har iagttaget nogle huller eller noget som I synes at vi skal have gjort noget ved, vil vi gerne have besked så vi kan gøre noget ved problemet. Der ligger nogle depoter hist og her, og I er meget velkomne til at fylde lidt i hullerne hvis
I vil, det er helt gratis. Tak til Frederik men også til Peter Kontingentet: Kontingentet på kr 600,00 vil bestyrelsen
foreslå at vi fortsætter med, når vi ikke skal bruge resurser på flisordningen som jo er afskaffet, så får vi et forventet råderum derfra til at gøre nogle andre ting for eks veje- og afvandingsanliggender.
Kontingentet bliver opkrævet sammen med ejendomsskatten, det gør kommunen, der er 134 grundejere der betaler 600,00 kr det bliver 80400,00 kr, kommunen tager 15 kr pr opkrævning det bliver til 2010,00 kr som de fradrager ved udbetaling
til os, i alt modtager vi 78390,00 kr pr år i 2 rater en 01.03 og en 01.09. Bredbånd Nord er på vej: Jeg har haft kontakt til Bredbånd
Nord, tlf 98889990 og her kunne man meddele at nedlægning af kabler er i nabolaget, men der er ingen aktuelle planer for vores område lige umiddelbart, men jeg lovede at lodde stemningen og hvis der er stemning for at fremskynde nedlægning
af kabler i vores område så kan vi påvirke ved at tilkendegive at vi er interesseret. Bredbånd kan levere telefoni, internet og tv programmer. Status på
forbedring af afvandingsforhold: Vi har i år haft et meget venligt vejrlig set ud fra vandmæssigt synspunkt, jeg har ikke hørt problemer med vand på grundene i dette år. Men vi tager ikke det som udtryk
for at vi fremtidig kan forvente samme vejrlig som i år. Vi arbejder videre med plan for at forbedre vandafledningen fra vores område. Vi har haft møde med Hedeselskabet som i dag hedder Orbicon A/S vores kontaktperson er Per Mortensen og
vi har gået en tur langs vandløb og rørledning og besigtiget afledningsmulighed fra vores område. Vi vil gerne have gravet en grøft, frem for ny rørledning, fordi det er det billigste, den skal gå fra
vores område mod syd langs grundgrænse mod Jambo Vesterhav, for at udvidde afledningskapaciteten mod syd, det skal supplere den rørledning der ligger samme sted, der er tale om ca 220 m. Grøften vil vi helst ligge på
Jambo Vesterhavs areal, her er der plads og ingen hindringer ved vej eller beplantning og eks rørledning. Vi har derfor haft et positivt møde med Jambo Vesterhav ang grøften og vi har aftalt hensigtserklæring om at gennemføre
projektet, når lokalplan er godkendt for Jambo Vesterhav, for før den er godkendt ejer Jambo Vesterhav nemlig ikke grunden. Jambo Vesterhav har købt grunden med det forbehold at lokalplan kan etableres og godkendes. Det ser det
ud til at det falder på plads nu og vi vil nu følge op på hensigtserklæringen om at etablere grøften. Ny lokalplan for Jambo Vesterhav foreligger
nu: Endelig kom lokalplanen for Jambo Vesterhav den hedder 24-002 Jambo Vesterhav Campingplads og kommuneplan tillæg nr 21den kan sees på WWW.jammerbugt.dk,
eller rek tlf 72577777 Det er et areal på 9,5 ha, omfatter udviddelse af campingpladsen fra 600 til 1100 enheder, hvoraf de 300 er campinghytter, samt mulighed for at etablere et vandland. Da bestyrelsen får kendskab til at
Lokalplanforslaget foreligger, beslutter bestyrelsen at give samtlige grundejere besked på at lokalplanforslaget foreligger, og foreslår at de grundejere der ønsker at indgive indsigelse, skal indsende indsigelsen til Jammerbugt Kommune.
Vi gør også opmærksom på at såfremt der er grundejere der ønsker at give bestyrelsen besked på forhold som bestyrelsen skal være opmærksom på så modtager vi gerne besked herom. Der
kom i alt 9 indsigelser til os, som vi gennemlæste og videresendte til Jammerbugt Kommune. Bestyrelsen besluttede herefter for sit vedkommende at behandle lokalplanforslaget, og resultatet som bestyrelsen kom frem til var de “4 atter”
At der i det 15 m brede plantebælte mod vores område mod nord foretages beplantning med grantræer, samt etableres støjvold på min 2 m høj
på sydsiden af beplantningsbæltet mod campingpladsen. At beplantningsbæltet og voldanlægget friholdes for nogen form for aktivitet, og at det stedse vedligeholdes. Begrundelsen er at dæmpe indsigt og støj fra Campingpladsen
mod vores område. At evt dræning af campingpladsen ikke vil forringe vores drænafledningsforhold. Begrundelse er at vi har i forvejen problemer
med at få drænvand væk fra vores område i perioder med megen nedbør. At campingpladsens kloakafledning ikke vil belaste/eller forringe
vores afledningsforhold, det fremgår af lokalplanen at campingpladsens hytter og vandland skal kloakeres, det forudsees at være en meget stor belastning af kloakafledningssystemet sydover, forventelig skal systemet udvides, og vi mener at evt udvidelse
er udgift som Jambo Vesterhav selv må afholde, dvs uden udgift for vores område. At Solvejen optages som offentlig vej i tilknytning til eksisterende
offentlig vejsystem, samt at der langs Solvejen etableres cykel- og gangsti. Begrundelse er ønske om sikker trafikafvikling for forventet mertrafik til Jambo Vesterhav, herunder bustrafik og lign. Der er i øjeblikket kun etableret smal vej til
at afvikle den kørende og gående trafik. Vi kan nu se i lokalplanen er vores indsigelse taget til efterretning, vi får vores beplantningsbælte og vores støjvold. Med hensyn til dræn,
kloakering og vej så er det anliggender udenfor den egentlige lokalplan, men vi ved at der er givet besked til de respektive udvalg hvorunder disse anliggender ligger, vi håber det bedste og vil følge tæt op på denne problematik.
Postkasseanlæg: Der har desværre også i år været hærværk på vores postkasser, vi har anmeldt forholdet til politiet.
Bestyrelsen er har besluttet at grundejerforeningen reparerer postkasserne, men vi vil gerne undvære disse hærværk mod vores postkasser. Tak:
Til slut vil jeg gerne udtrykke stor tak og tilfredshed med det store fremmøde til generalforsamlingen. Der er ros til grundejerne for at i vedligeholder jeres huse og grunde flot, det er med til at højne vores område, og
bidrager til at vores område er attraktiv af blive grundejer i, vi kan se ved salg at vi får vores værdistigninger som i de øvrige sommerhusområde som vi sammenligner os med, og det gør jo ikke noget. Til sidst
vil jeg takke bestyrelsen for meget godt stykke arbejde i det forløbne år, jeg synes at bestyrelsesmedlemmerne har vist stor iver for at lave et godt stykke arbejde til gavn for os alle. Bent Jensen |