Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen
Saltum Strandpark, afholdt den 9. maj 2015 kl. 1000 i Caféen - Jambo Feriepark:
Dagsorden:
Valg af dirigent
Bestyrelsen beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
Forslag fra bestyrelsen
Forslag fra
medlemmer
Fastlæggelse af kontingent
Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer (Karsten, Michael og Poul er på valg)
Valg af suppleant til bestyrelsen (Flemming Gregersen er på valg)
Valg af bilagskontrollant
Evt.
1.
Valg af dirigent:
Flemming Gregersen blev valgt.
Han konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og gennemgik kort dagsordenen
2.
Bestyrelsens beretning ved Flemming Pedersen.
Beretningen vedlægges.
Bente Jensen, Havmandens vej 34, fandt, at der blev kørt for stærkt på Havmandens vej og foreslog at der blev
etableret bump. Endvidere mente hun at have forkert adresse på postkassen.
Birgith Marchholdt, Jærens Rev
Sydvest 12, Ville gerne have repareret sin postkasse.
Flemming Pedersen ville se på postkasserne og bestyrelsen
på hastighed.
Beretningen blev herefter godkendt.
3.
Karsten Gaaej fremlagde regnskabet for 2014.
Der har været et overskud på 7,935,31 kr. Indtægter på 99.149,08 og udgifter på 91.213,77 kr,
Formuen er 246.978,50
kr. hvoraf 205.724,50 kr. står på fastrentekonto, der har givet 3883,40 kr. i rente.
Den seneste kontingentnedsættelse til 600 kr. er nu trådt i kraft, så der
synes ikke grundlag for yderligere kontingentnedsættelser.
Regnskabet blev herefter godkendt.
4.
Forslag
fra bestyrelsen:
Ingen.
5.
Forslag fra medlemmerne:
Ingen.
6.
Kontingent.
Bestyrelsen foreslog uændret
kontingent på 600 kr.
Forslaget blev vedtaget.
7.
Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer:
Karsten Gaaej, Michael Holst
og Poul Nørgaard blev genvalgt for 2 år.
8.
Valg af suppleant:
Flemming Gregersen blev genvalgt for 1 år.
9.
Valg af bilagskontrollant:
John Chr. Larsen blev genvalgt for 1 år.
10.
Eventuelt.
På arbejdsdagen lørdag
d. 16. maj kl. 1000 skal der køres flis ud på stierne. Derfor er rive, greb og trillebør velkomne redskaber – sammen med mange medlemmer. Mødested ved postkasserne, hvor Peer griller.
Diskussionen om hastighed fortsatte.
Karen Sørensen, Jydske Rev 4, oplyste at der var fartbegrænsningsskilt ved indkørslen til Havmandens vej fra Saltum Strandvej.
Arne Kringel, Lille Fiskerbanke 2, mindede om, at bestyrelsen tidligere er blevet pålagt at fjerne eksisterende bump på Havmandens vej.
Karsten Nielsen, Jærens Rev Sydvest 2, opfordrede til at man selv sagde det til vedkommende, hvis man mente nogen kørte for stærkt.
Om man skal have sæk eller container til renovation beror på husets størrelse og på om det udlejes. Spørgsmål herom blev henvist til affaldsregulativet,
som findes på kommunens hjemmeside og som udsendes til den enkelte hvert år
På forespørgsel
blev det oplyst, at man skal have postkasse og at de ikke bare kan nedtages.
Marianne Stick, Brune Banke 9, bemærkede,
at der var blind-vej skilt ved indkørslen til Sydvestpassagen. Skiltet er misvisende og må stamme fra før Havmandens vej blev ført igennem.
Bestyrelsen ser på sagen.
Christian Jacobsen, Store Fiskerbanke
2, oplyste at hans branddasker er rustet op og spurgte om han var forpligtet til at anskaffe en ny.
Efter flere indlæg
– bl.a. fra Tage Jensen, Østbanke 3, blev det lagt fast, at branddaskere oprindeligt blev anskaffet af bestyrelsen. Når ikke alle har, skyldes det, at alle grunde ikke var bebygget dengang. Der er ingen pligt til at genanskaffe når
de gamle kasseres.
Flemming takkede for fremmødet
og for god ro og orden.
Herefter var der indlæg af NYFORS og Bredbånd Nord om muligheden for at etablere
internet.
Et kort resume gengives her. Yderligere bliver lagt på hjemmesiden, herunder kontaktadresser i de respektive firmaer når disse er modtaget.
NYFORS:
Trådløs
forbindelse - så der er ingen gravning. Man forventer allerede at dække stort set over alt i vores område. Ellers skal der sættes en mast op.
Ingen etableringsomkostninger.
6 måneders binding, hvorefter man står frit. Hastighed fra 10-30 Mbit/sek. Prisen bliver fra ca. 180 kr. om måneden. Frit forbrug. Der monteres en modtager på huset. Det modtagne signal føres til en trådløs router
inde i huset. Der skulle kunne leveres med nogle ugers varsel.
Berdbånd Nord:
I forhold til tidligere er der ændringer. Der kræves nu 39 mod tidligere 29 kontrakter fra det område, som ikke er kablet endnu. Det vil
sige alle parceller vest for den nord/syd gående sti. Opnås dette antal tilslutninger, bliver der gravet kabler ned.
Ingen etableringsomkostninger. I modsætning til tidligere er også gravning gratis. Det vil sige, at udgiften ved at komme på er 6 måneders binding til billigste hastighed som er 169 kr. for 8/8 Mbit/sek. Efter de 6 måneder
står man frit.
Også her er der frit forbrug. Med i prisen er telefonabonnement. Endvidere er der mulighed
for TV.
Poul Nørgaard
sekretær